Talent

 
 


Wolfgang Amadeus Mozart skrev klaverkoncerter som barn. Pablo Picasso malede mesterværker som teenager. Lars von Trier bragede igennem den internationale filmverden som ung voksen.


Hvad har du selv udrettet som barn, teenager og ung voksen?


Svaret er sandsynligvis, at du har gået i skole, kysset på naboens søn og passet dit arbejde. For talenter, det er de andre. De få. Og de kvikke. Hvis du ikke har fundet dit talent som ung, så er toget kørt. Sådan tænker mange.


Men det er ikke rigtigt.


Det er de få, der finder deres talent tidligt. Det er ikke de få, der kan være talentfulde. Talent er noget særligt, men er ikke forbeholdt de særlige. Det er muligt for alle at finde og udvikle deres egne og andres talenter.


Min seneste bog Talent - Spørgsmålet er ikke om du har talent, men hvordan handler om betingelserne for at finde og udvikle talent. Både hos sig selv og hos andre.


Kontakt mig, hvis du har brug for rådgivning eller foredrag om talent.


 

Spørgsmålet er ikke om du har talent, men hvordan

Anmelderne skrev om Talent - Spørgsmålet er ikke om du har talent, men hvordan:


“En sympatisk, velskrevet og frem for alt voldsomt inspirerende bog.”


“Velkommen til en kompetent og interessant bog om talent. En velskrevet og levende bog.”


“Claus Buhls nye bog om talenter er velskrevet, inspirerende, underholdende og begavet. Man får næsten lyst til at gøre som Leonardo DiCaprio, løbe op på dækket og råbe af sine lungers fulde kraft - I’m king of the world.”