Imens vi venter på Nyhedsavisen og 24timer og Urban og Søndagsavisen og alle de andre gratisavisers tiltag i efteråret, for ikke at tale om TV2s og DRs nye tilbud, så kan vi passende her i bloggen kigge lidt på, hvad der ellers sker af interessante ting på mediefronten. Nemlig de brugerdrevne medier. Du sidder med et af slagsen lige nu, en blog. Blogs er der ganske mange af. Ca 30 millioner på verdensbasis, og Technorati, som er den førende blog-søgemaskine, registrerer 50.000 nye posts hver time døgnet rundt.
De brugerdrevne medier (blogs, wikis, vlogs, podcasts, nyhedssites, etc) kommer i en større mangfoldighed, for nu at sige det pænt, end de traditionelle medier. Der er virkelig meget møg og meget idiosynkrasi. Men også helt fantastiske ting, som indholdsmæssigt behandler sine emner på måder, som traditionelle medier ikke har en chance for at kunne gøre. Hvis man fx gerne vil have et indblik i, hvordan det er at være iraker i det besatte Baghdad, så kan man få en slice of life i et nyhedsindslag med Rasmus Tantholdt på TV2. Men man kan også læse med over skulderen på en kvindelig irakisk blogger, riverbend, og få et ualmindeligt reflekteret bud på livet i Baghdad og besættelsen af Irak.
Eller tag Wikipedia det internetbaserede leksikon, hvis artikler er skrevet af amatører, altså af brugerne selv. Den engelsksprogede version har 1 million artikler. Og får flere daglige besøg end fx cnn.com. Men hvordan er det så med lødigheden af disse artikler? Tidsskriftet Nature lavede for nogle måneder siden en sammenlignende analyse af et udvalg af opslag i Wikipedia med et tilsvarende udvalg af opslag i Encyclopedia Britannica. Analysen viste, at der var 162 fejl i Wikipedia-artiklerne. Men at der var 123 fejl i Encyclopedia Britannica. Det er selvfølgelig ikke så godt. Hverken antallet af fejl, eller at der er en trediedel flere fejl i det brugerdrevne leksikon. Hvad der imidlertid heller ikke er særlig godt er antallet af fejl i det autoritative, expertskrevne leksikon.
Det, at der er fejl og mangler i de autoritative medier, er en kraftig motor under de brugerdrevne medier. Vi kender formentlig alle til den situation, at vi har indsigt i et særligt emne, og ser undrende til, hvorledes det bliver fejlfortolket fx i en journalistisk artikel. I den gamle verden ville det afstedkomme et læserbrev. Idag kommenteres det i blogs. På YouTube. På MySpace. Eller i rettelser til artiklerne i Wikipedia. De brugerdrevne medier repræsenterer et skift i magt og perspektiv. Det er ikke længere institutionen (bladhuset, det indbundne ekspertleksikon), som har retten til at være i centrum. Eller har retten til at definere sandheden.
Det store skift, der ligger i bevægelsen fra traditionelle til brugerdrevne medier, er i selve definitionen af et medie. Det traditionelle medie er afsenderorienteret, ser sig selv som en institution, og ser læserne og seerne som et publikum. De brugerdrevne medier er anderledes. De er først og fremmest samtaler, snarere end envejskommunikation. I nogle blogs foregår samtalen inde i den enkelte blog, men oftere foregår samtalen andre steder: På andre blogs, i mails, i telefonsamtaler, i møder. Samtalen er brugerdrevet, tværmedial og netværksbaseret.
At der er så mange amatører, der skaber deres egne medier, kommer til at betyde meget for fremtidens medier, og dermed også for fremtidens annoncør-adfærd. For en ting er, at traditionelle mediehuse som fx JP/Politikens Hus fortsat vil sætte mange kræfter ind på at skabe medier, som kan tiltrække så mange publikummer, at de kan tjene annoncekroner på det. En anden ting er, at brugerne vil efterspørge stadig større medindflydelse på deres egne medier og deres indhold. Det er massemediet over for det individualiserede medie, der er udfordringen. Og en udfordring, der, jvnf sammenligningen mellem Rasmus Tantholdt og riverbend samt Encyclopedia Britannica og Wikipedia, ikke kan affærdiges med at talent og kvalitet bor i de traditionelle mediehuse eller hos de formelle eksperter alene. Amatørerne er ikke nødvendigvis idioter eller ignoranter. Og slet ikke i deres egen selvforståelse.
Så svaret på denne posts spørgsmål er, ja det er bestemt muligt. Spørgsmålet er om de traditionelle medier finder ud af at smelte sammen med de brugerdrevne medier. Der bliver helt sikkert flere og flere brugerdrevne medier. Der bliver helt sikkert flere og flere fantastisk gode brugerdrevne medier. Der bliver helt sikkert flere og flere reklamefinansierede brugerdrevne medier. Og der kommer helt sikkert nye netværkskonstrellationer mellem de gode, brugerdrevne medier. Dagens gode tider for reklamesalget i de traditionelle medier vil ikke fortsætte, i takt med at de brugerdrevne nichemedier får flere og flere læsere og seere. Og dermed er det heller ikke sikkert, at mediehusenes fremtid ligger i at have en kompetence i at kunne skabe (gratis-)medier, der samler passive læserskarer til deres annoncører. Det kunne lige så godt handle om at kunne samle en masse små, forskellige læserskarer ind i et medienetværk der kombinerer redaktionelt stof med mangfoldige muligheder for kreering af originalt brugerdrevet indhold.
{ 2 } Comments
Interessant blog – spændende emne. Og tak for at du har startet dit eget medie!
Du skriver, at hvis man ved noget om et emne og har set det man ved gengivet i en avis, så er man ikke altid ret vild med kvaliteten af journalistik/ mainstream-media. Der mangler nuancer, viden, passion, forståelse osv.
Derfor er det jo en lettelse, at man bare kan starte sit eget medie – og opkvalificere samtalerne om det, man synes, er interessant.
Efterfølgende inisterer du alligevel på at kalde de mennesker, der skaber de nye medier for amatører. Som jeg ser det er de færreste mennesker amatører på alle områder? Uddannelsesniveauet herhjemme er højt, folk er smarte – og med internettet foran næsen på os, har vi alle muligheden for at vide ekstremt meget om lige præcis det hjørne af verden vi interesserer os for!
Men måske er pointen, at de bare er amatører i ordets egentlige, positive forstand – det vil sige at de er mennesker, som brænder for det, de laver, som har passion for emnet?
Mht mediernes “indkapsling” af nye medier så er jeg meget i tvivl – måske bliver der ikke brug for nogen steder, der samler det hele? Måske er fremtiden nichemediernes? og måske bliver det at drive et medie enmandsforretninger – fremfor medie-imperier?
Spændende at følge mediernes udvikling – det bliver det under alle omstændigheder!
Fine kommentarer, Trine-Maria, som jeg først kan svare på nu, efter en måned med unplugged computer og old school ferieoplevelser.
Det er rigtigt, at jeg bruger ordet amatør, fordi der er en dobbelt kant i det: Dels handler det om “amor”, folk der elsker et eller andet emne, dels handler det om at disse folk kaster sig ud i en offentlighed, som tidligere krævede en bestemt profession for at få adgang til den: Ikke-journalister skriver om krigen i Iraq i deres blogs, ikke-fotografer publicerer (og sælger) deres værker på flickr, ikke-pr-uddannede garagebands skaber relationer til deres fans på myspace, etc etc.
Nogle af disse amatører er ganske rigtig, som du påpeger, så dygtige og indsigtsfulde, at de udklasserer deres samtidige professionelle. Det giver pt et mylder af nichemedier – og en masse tidsmæssig bøvl med at finde de gode for den enkelte surfer. Der er med andre ord basis for en forretning her. Og der ser jeg en oplagt rolle for de klassiske mediehuse, fordi en af deres kernekompetencer netop er redigering. Men de skal finde på nye former, hvori “indkapslingen”, som du kalder det, kan foregå. Måske via deres egne jounalister (jeg vil fx gerne abonnere på et Poul Høj-medie om USA), måske via nogle af de nye stjerner i blogosfæren.
Post a Comment