Skip to content

Restore Artist.

Der er tomt ud over alle grænser i London. Tomt i The Tube. Tomt i øjnene på den halvdel af politikerne i parlamentet, som er blevet taget med fingrene nede i de offentlige midler til eget forbrug. Tomt i The City, hvor titusinder af finansfolk har mistet deres job. Og tomt i de omkringliggende pubs, som har mistet deres faste klientel. Hvis du vil se, hvordan The Great Recession ser ud, så tag til London.

Men midt i al elendigheden møder jeg en mand med lys i øjnene. Og ikke kun fordi, vi har fri adgang til den fine Hoggoblin ale på The Dog and Duck. Pubben ligger i centrum for mange lydstudier og filmredigeringssuiter, og min nye ven på den anden side af Hoggoblin-glasset er den glade giver her lørdag aften. Han er nemlig blevet forfremmet til Restore Artist.

Det er Beatles’ skyld, det med Restore Artist. Den nye box med de digitalt remiksede udgaver af Beatles’ samlede værker er blevet et hit over al forventning. Så meget, at det nu er produktionen til det amerikanske marked som bliver hevet ud af containerskibene og solgt i London. Ideen er helt enkel: I stedet for bare at overføre de færdigmiksede råbånd til en digital master, så har lydfolk – altså nu med ret til at kalde sig Restore Artists – arbejdet med råbåndene ud fra alle de muligheder som den moderne teknologi giver.

Den lyder fantastisk, Beatles-boksen. Det gør lyden af den nye titel, Restore Artist, også. “Bare vent til vi får fingrene i Rolling Stones”, siger min nye ven. Det vil jeg glæde mig til. Og også glæde mig til, at Restore Artists bliver mere udbredt alle mulige andre steder. For det er ikke kun de gamle plader med rock-musik, der trænger til en tur ind i den moderne verden. Det gør alle samfundets gamle plader. Ellers bliver der ved med at være tomt dér, hvor der skulle være gang i den.