buhl.dk

Paolo går ind til sin mor. Hans ansigt er overstrøet med bumser, håret uredt og øjnene har det usikre blik, som så mange 17-årige pubertetsdrenge har. “Mor, jeg vil være forfatter”, siger Paolo. “Nå, så det tror du”, svarer moren, “Din far er ingeniør, og du tror du skal være forfatter”. Hun indlægger fluks Paolo på et sindsygehospital. Her tilbringer Paolo de næste tre år. Og får slået/medicineret/terapiseret forfatterdrømmen ud af hovedet.

Paolo starter som 20-årig på jurastudiet til forældrenes glæde. Den varer kort. Paolo dropper ud og dropper ind i 60′ernes hippiemiljø og narkoforbrug. Og han begynder at skrive sangtekster til de andre hippier. Det falder ikke kun forældrene for brystet men også den siddende militærjunta, som arresterer Paolo og torturerer ham for hans, mener juntaen, undergravende sangtekster.

Således nedslået prøver den nu 35-årige Paolo at vende sig mod den forfattergerning, han drømte om som teenager. Han har haft en åbenbaring af den mere flippede art, hvor han har fået den overbevisning, at Gud sender ham en hvid fjer, når han skal skrive en bog. Det går ikke smaddergodt på trods af at Paolo finder en hvid fjer i et butiksvindue. Hans første roman bliver jordet af anmelderne. Og der går yderligere fem år, før den nu 40-årige Paolo møder op på et forlag med endnu et manus. Forlaget tror ikke rigtig på bogen og den mærkelige Paolo, men udgiver den alligevel, efter megen overtalelse, i 900 eksemplarer. Forlaget giver Paolo rettighederne tilbage. Bogen kan han få udgivet andre steder, hvis han vil. Og da kan finde et forlag, der vil have den.

Bogen, Alkymisten, bliver den mest oversatte skønlitterære bog i verden af en endnu levende forfatter. Og Paolo har siden fundet 25 hvide fjer og udgivet lige så mange forskellige bøger i et samlet oplag på 100 mio stk.

Den flippede Paolo Coelho lander i morgen i København sammen med den regelrette fodboldlegende Pele som en del af Rio de Janeiros delegation til at få OL i 2016. En by, der gerne vil brande sig med sin mangfoldighed af talenter og fortælle, at livet ikke er en ensrettet gade, – den hepper jeg på.