VisitDenmarks YouTube-film rejser følgende spørgsmål:
Giver det helt overordnet mening at markedsføre Danmark som et brand ud fra nogle på forhånd givne værdier, som VisitDenmark har defineret? Næ. Læs Henrik Merkelsens udmærkede argumenter for, hvorfor Danmark ikke er et brand her.
Bliver de værdier, som afsendes i reklamen, fortolket i samme ånd og med samme positive betydning af modtagerne? Næ. Følg de forskellige oplevelser i kommentarerne til filmen her og her.
Er indrykning af en opmærksomhedsskabende reklame på YouTube det samme som viral markedsføring? Næ. Læs mine tidligere overvejelser omkring viral markedsføring, den moderne virkelighed og de sociale mediers mulighedsbetingelser her.
Tager turister til Danmark, fordi Danmark postulerer nogle bestemte værdier i sine reklamer? Næ. Læs mine tidligere overvejelser omkring turisme og Danmarks mulige appeller her.
Update 14.09.09: Hold da op. Der gik to timer, og så havde VisitDanmark fjernet Youtube-videoen, Karen-sitet og udsendt undskyldning. En sejr, ser det ud til, for EkstraBladet, moralens vogtere og de-sociale-medier-må-ikke-lyve-fortalerne. Reaktionerne er helt ude i skoven. Denne kampagnes helt, helt store problem er ikke videoen, men afsenderen – VisitDanmark og deres status. VisitDanmark har skattekroner til men ikke legitimitet til at brande Danmark som en nation af drikfældige blondiner. Det er det, der støder. Og det er et kommunikationsmæssigt problem, et strategisk problem, et rådgivningsproblem. Men videoen er ikke moralsk problematisk. Det er da ikke noget problem i sig selv, at den leger med sand/ikke-sand, eller at den udstiller et bestemt kvindebillede. Hvis afsenderen havde været Unge For Kondomer, så var den blevet kult. Ligesom den her.




Post a Comment