Skip to content

Lavvækst, fuld beskæftigelse og svag oplevelsesøkonomi.

Det er Danmarks situation netop nu. Marginerne i virksomhederne skrumper, det samme gør vækstraterne. Altimens stort set alle, der kan og vil, er i arbejde. Og der er stadig ledige stillinger slået op. Det er en bemærkelsesværdig situation, at alle de gode hoveder, som er i arbejde, ikke formår at øge bundlinien og væksten for de danske virksomheder.

Hvis vi tager udgangspunkt i, at ikke alene danske forbrugere men også internationale forbrugere efterspørger varer og ydelser, ikke bare for hvad de kan, men også for hvad de kan betyde, så kunne en væsentlig forklaring til, at Danmark er gået i stå, ligge i det forhold, at vi er svage til oplevelsesøkonomi.

Kig i din køledisk: Der ligger en død kylling. Der ligger en bane brystflæsk. Der ligger en klump oksekøb med fedt på. Hvis det går højt, så er både kyllingen, oksen og flæsket skåret ud. Hvis det går rigtig højt, så er kyllingen smurt ind i noget rødt krydderi. Og på en rigtig god dag ligger der en opskift på græsk kylling et eller andet sted nede imellem de døde fugle i køledisken.

Du kan også gå en tur i Magasin: Der hænger en trøje. Og der hænger en jakke. Hvis det går højt, så er prisen nem at finde. Hvis det går rigtig højt, så er der også en lille reklamefolder for trøje-brandet i en plasticsnor i nakken. Inden i er der billeder af mutte modeller ligesom i reklamefolderen ovre ved bukserne. Og ovre bag kasseapparatet står de to studiner, der skulle udgive sig for at være ekspedienter, og snakker.

Uanset om man producerer kyllinger eller designer-trøjer, så er oplevelsesøkonomi en chance, det kan være dyrt at se stort på. For når alle kyllinger ser ens ud, ligger i samme pakninger og kun med det skarpeste øje kan skelnes fra hinanden, så er prisen det naturligste valgkriterie for forbrugeren. Og det er den besked detailhandlen sender tilbage til producenterne, både her i landet og ude fra eksportmarkederne: Danmark producerer sine kyllinger, sit brystflæsk og sine designertrøjer for dyrt. Prisen skal ned.

Så ude i virksomhederne knokler masser af gode hoveder med at få produktionsomkostningerne ned. Og meget lykkes: År for år lykkes det os at producere kyllinger lidt hurtigere, med lidt færre fodermængder og lidt mere vægt. Så må detailleddet da være tilfreds. Men nej, igen kommer meddelelsen: Prisen skal ned, for ovre i X-land kan de lave kyllingerne eller designer-trøjerne endnu billigere. Og i mange tilfælde også bedre i den basale produktkvalitet. Derfor knokler vi endnu mere, ansætter endnu flere – men med faldende marginer. For vi kan ikke effektivisere os ud af situationen og ind i en ny vækstøkonomi.

I en tid, hvor Danmark får mere og mere modvind rent økonomisk, så er der ikke noget at sige til, at vi prøver at blive endnu bedre til det, som gav os succes i første omgang. Og verden er barsk nok til, at det skal vi også gøre. Men vi skal også gøre noget andet. Nemlig interessere os for de oplevelser og deres betydninger, som forbrugere her og derude efterspørger. For når forbrugerne griber til deres indre prispistol, så er det ikke fordi de er fødte fedterøve. Det er fordi, vi ikke har budt dem på mere af værdi. Vi har så travlt med vores egne interesser for at producere kyllinger hurtigere, at vi ser ned på, at forbrugerne ikke bare køber kyllinger for at blive mætte, men for at være sammen med dem, de holder af. Og at maden derfor betyder mere end mæthed. Og vi har så travlt med vores egne interesser for skjulte syninger i designer-trøjerne og med at få dem til at se seje ud på mutte modeller, at vi ser ned på, at forbrugere ikke bare køber vores design-fantasier om sejhed og coolness. Men fx leder efter det tøj, som kan få ham ovre på kontoret til at komme over og andet end snakke.

Det er tid til at se op på forbrugerne. Og tid til at respektere, at selv om vi selv synes, vi er skrappe kyllingeproducenter og seje tøjdesignere, så kan vi komme ind på markeder, som er meget mere værd end markederne for døde fugle og trøjer på bøjler. Som markedet for kys, fx. Som findes. Både herhjemme og derude. Og som danske Pressalit med held og dygtighed er gået ind i med sit toiletsæde til de forelskede, der higer efter at konkretisere deres kærlighed.
Loveaaben.jpg

{ 1 } Comments

  1. michael Hirslund | 2008/10/01 at | Permalink

    Ja!
    Og det lader ydermere til, at forbrugerne er villige til at betale nærmest astronomiske beløb for også at få en oplevelse eller en betydning, der ligger ud over et givent produkts funktionelle egenskaber. Se bare på Rolex ure, som viser tiden, nøjagtigt som et Casiour eller Timexur gør, men som koster langt over 30 gange så meget.

    Eller tag salt. Det næst billigste materiale i det kendte univers. Kun overgået af grus. På Læsø laver man nu såkaldt “sydesalt” som man gjorde det i middelalderen. Pludselig er det muligt at tage over 100 DKR for 250 g salt, der har nøjagtig de samme funktionelle egenskaber som bordsalt til 3.95 DKR pr. kilo.
    Noget tyder altså på at oplevelsesøkonomi ikke bare er godt for Danmark, men tillige rummer store muligheder for de enkelte organisationer.

    Iøvrigt undrer det mig, at ovenstående toiletbræt er blevet en succes. Prøv at overvej symbolikken i at sætte sin nøgne og dertil indrettede tilrette på et toiletsæde, der symboliserer den smukke kærlighed man deler med sin mand eller kone : )

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *