Skip to content

Haves: Oplevelsesøkonomi. Ønskes: Kreativ tænkning.

Idag udkommer Erhvervs- og Byggestyrelsens rapport Vækst via oplevelser. Der er især to ting at hæfte sig ved i rapporten: At halvdelen af de danske virksomheder i det brede, ‘ikke-kunstneriske’ erhvervsliv anser oplevelser som helt afgørende for udvikling af nye forretningsområder. Endda vigtigere end globaliseringen. Og at de virksomheder, der er i stand til at arbejde med oplevelser i flere led af deres værdikæde (fra ide-generering over produktudvikling til produktion, markedsføring og eftersalg), ser at det giver gennemslag på deres bundlinier. Jo flere oplevelser i værdikæden, jo mere betydning for det økonomiske resultat.

Hvad rapporten ikke taler om er, hvad der driver denne vækst. Altså motoren i udviklingen af oplevelser, nemlig kreativ tænkning. Og vigtigheden af den. Og her står Danmark over for en betydelig udfordring. På den ene side kan erhvervslivet fortælle om nytten af, at nogen er i stand til at finde på nyt, iscenesætte på nyt, skabe nye betydningsfulde relationer, etc. På den anden side kan vi så kigge efter, hvor disse kompetencer udvikles. Hvor træner vi os i kreativ og divergent tænkning – i folkeskolen? I gymnasiet? På de videregående uddannelser?

I vores uddannelsesystem prioriterer vi mere og mere akademisk viden og logisk-deduktiv tænkning. Det er der meget godt at sige om. Men der er en pris. For i vores uddannelsessytem nedprioriterer vi samtidig kreativ kunnen og kreativ tænkning. Fra folkeskolen og frem gør vi det sværere at udvikle kreativ tænkning i takt med at vi opprioriterer en faglig specialisering og faktuel viden samtidig med at vi nedprioriterer en tværfaglig udvikling og kreative muligheder. Vi laver uddannelser i produktudvikling til ingeniørerne, i marketing til salgsfolkene, i eventmanagement til oplevelsesfolkene. Men der findes ikke en uddannelse i det, som erhvervslivet anser som det vigtigste element for at skabe nye forretningsområder, nemlig oplevelser i alle led af værdikæden.

Med andre ord: I vores uddannelsessystem gør vi os bedre til det, vi allerede er gode til. Lave endnu mere standardiserede skinker takket være fodringsprogrammer og rationel produktionstilrettelæggelse, skære dem endnu mere præcist ud takket være computerstyret robotteknologi, pakke dem endnu hurtigere ind, have endnu bedre styr på kølekæden fra slagteri til butik i Brasilien, kunne beregne medietrykket på kampagnen endnu mere præcist, etc.

Men fremtiden for Danmark ligger ikke alene i at blive bedre til det, vi allerede er gode til. Den ligger i at kunne finde på noget, de andre ikke kan. Vi har fået foræret en oplevelsesøkonomi, hvor det er muligt ikke bare at konkurrere på pris og elementær produktkvalitet. Den gave burde vi tage så alvorligt, at vi også tog succeskriteriet alvorligt: Nemlig evnen til kreativ tænkning og den systematiske udvikling og træning af den. Hos alle. I alle fag. Og i alle uddannelser.

{ 3 } Comments

  1. michael Hirslund | 2008/09/28 at | Permalink

    JA!!!.
    Jeg har dog to spørgsmål:

    1)
    Hvordan tillærer man så kreativ tænkning??
    Kunne nogle af de metoder, du nævner i dine artikler om “Skolen” (TV2) gøre det?
    2a)
    Hvordan bliver organisationer mere kreative nu og her, når deres rekruteringsgrundlag består af individer som gennem uddannelsessystemet er blevet specialiseret og ikke har lært at tænke kreativt?

    2b)
    Kunne det være en ide, at rekruttere bredere og for eksempel ansætte filosoffer, landmænd og cand.polit’er i markedsføringsafdelingen? Deres ideer om markedsføring må være temmelig anderledes, end de der har specialiseret sig i markedsføring. Hvad ser du af fordele og ulemper i et sådan forslag?

  2. Claus Buhl | 2008/09/28 at | Permalink

    Min internetforbindelse er nede inde i TDCs eget system – og TDC arbejder selvfølgelig ikke i weekenden, så jeg henviser i første omgang til min bog Kreativitet, som også omhandler svarene på dine spørgsmål. Og så vender jeg tilbage her på bloggen, når TDC igen vil levere den vare, jeg betaler for.

  3. Claus Buhl | 2008/09/29 at | Permalink

    Jeg prøver igen, mens TDC kæmper med en ‘portfejl på centralen’.

    Ad 1. Kreativ tænkning er en naturlig måde at tænke på. Udfordringen er ikke så meget at tillære den, men at vi aflærer den i et skolesystem, som ikke i særlig grad satser på at udvikle den. Der er masser af tips og metoder til at sætte skub i sin egen kreative tænkning, se bl.a. denne liste: http://www.mycoted.com/Category:Creativity_Techniques. Ikke mindst Edward de Bonos arbejde med lateral og divergent tænke-træning er virkelig godt. Han har også en række bud på undervisningssystemer, der inkluderer kreativ tænkning som en selvfølgelig kompetence i de øvrige faglige kompetencer. Hvad angår læringsstile, så er det en blandt mange lærings-teknikker til opøvelse af bestemte færdigheder. Men noget så traditionelt som at øve sig, øve sig, øve sig er noget, jeg selv finder virker godt, fordi der ud af nye færdigheder vokser nye hypoteser. Og noget så dejligt, som at lade sig opsluge af en opgave og komme ind i flow, er også noget, der øger de kreative outputs, viser masser af undersøgelser. Endelig viser mange undersøgelser, at en bedre balance mellem de akademiske fag og de såkaldt kreative fag i skolen fremmer kreativitet. Ikke sådan at det at have musik gør en bedre til matematik. Men at adgangen til flere forskellige fagligheder og måder at udføre fagligheder på fremmer elevernes egne naturlige potentialer.

    Ad 2. Også her ved vi en masse idag. Lige fra at mangfoldighed og tværfaglighed fremmer ideudvikling til bestemte kreative ledelsesformer, der kan fremme kreative processer. Jeg skriver en hel del om det i min bog Kreativitet, herunder om de organisationsformer som i særlig grad egner sig til kreative processer.

    Ad 2b. Udfordringen ved at sætte folk, der ikke ved noget om marketing til at arbejde med det, er manglen på marketingfaglighed. Tværfaglighed er godt – men forudsætter samtidige fagligheder og en kompetent kreativ (selv-)ledelse, så en marketingafdeling uden marketingfolk bliver fuld af anderledes ideer. Men også fuld af mangler på banal viden. Når det er sagt, så taler man om det omvendte u i kreativitet: At for meget viden om et område hæmmer de kreative output. Vi ved også, at for mange ens tænkende begrænser det mulighedsrum, der er for den kreative hypotesedannelse. Men min erfaring er nu, at det ikke er for megen viden i marketingafdelingerne og -bureauerne, som sænker det kreative output.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *