buhl.dk

Her er 10 manglende erhvervs- og forbrugshistorier, der godt kunne få mig til at betale for en dansk avis nede i kiosken:

1. DSB har brugt et trecifret millionbeløb samlet over årene på Harry og Bahnsen. DSB har skabt Danmarks mest elskede reklamefilm. Samtidig ligger DSB i bunden af omdømmeundersøgelserne sammen med virksomheder som Cheminova og Telia. Har reklamepengene været givet godt ud?
2. Den ene islandske virksomhed efter den anden køber op i Danmark. Fra Magasin over Sterling til Keops. Hvor fÃ¥r islændingene pengene fra? Hvis det ikke er fra fiskeriet, men nogle de har lÃ¥nt, – hvem har sÃ¥ lÃ¥nt dem pengene? Hvidvaskere?
3. Olieprisen er historisk høj. Det samme er hvede, majs, kobber, huspriserne i Gentofte, you name it. Hvordan kan både den amerikanske og europæiske centralbank sige, at der ikke er nogen særlig inflation? Er centralbankerne endt som værktøj for aktuelle politikere, snarere end uafhængige institutioner, der skal få kapitalismen til at fungere?
4. David Montgommery (med øgenavnet Rommel, ‘for Monty holdt med os’, som de engelske journalister siger det) har en track record for at ‘folkeliggøre’ sine aviser. Flere kändishistorier, færre udenlandskorrespondenter. Er det ogsÃ¥ det, som sker i hans danske avis-investeringer?
5. Når Wall Street Journal om lidt også bliver gratis på nettet, så er alle USAs bedste aviser (og dermed nogle af verdens bedste aviser) gratis. Hvilke strategier har de danske medier for at holde på deres veluddannede og nyhedsinteresserede læsere, som får flere og flere gratis muligheder?
6. Hvordan gÃ¥r det med brandingen af Danmark? Bruger vi de 415 millioner, eller …?
7. Den internationale kreditkrise er en enestående krise, fordi den handler om mistillid mellem ligemænd, bank- og finansfolk, der bevidst har lavet uklare produkter og solgt dem til hinanden. Hvad ligger der ellers og venter af snavs i den ellers så velklædte og image-konservative sektor?
8. Halvdelen af CO2-aftrykket fra vores dagligvareforbrug ligger i vores egen transport til og fra supermarkederne. Den anden halvdel i produktion og transport af varerne hen til supermarkedet. Betyder det, at det i virkeligheden er mere CO2-korrekt at sejle æbler fra Argentina end at have små lastbiler susende rundt til og fra alle mulige øko-plantager i Danmark?
9. Og nu vi er ved CO2-aftryk: Hvor mange passagerer skal der være i en togstang og i en bus for at det er mere energivenligt end at have folk til at køre i deres egne biler? Og er der de passagerer i busserne og togene?
10. 20% af alle folkeskoleelever fÃ¥r ikke en yderligere uddannelse. Hvad bliver der egentlig af dem? Er der sÃ¥ mange ufaglærte jobs i Danmark, eller …?