Der er et interessant sammenfald mellem folk fra Enhedslisten, George W. Bush og den amerikanske centralbankchef Ben Bernanke i disse dage. Enhedslisten og omkringliggende mener, at hærværksfolkene fra Nørrebro-urolighederne skal have et hus foræret. Og George W. Bush og FEDs Ben Bernanke er på hver deres måde på vej med økonomisk hjælp til dem, som har købt et hus, de ikke havde råd til, og taget et lån, de ikke kunne betale afdragene på. I begge tilfælde er der altså tale om folk, der ellers burde være i stand til at tænke sig om, som vil knytte en belønning til uhensigtsmæssig adfærd.
Ved at belønne uhensigtsmæssig adfærd får man et problem med moral hazard. Når dem, som foretager en farlig handling, ikke også rammes fuldt ud af dens konsekvenser, vil de have et incitament til at blive ved med at lave gale streger. Hvorfor stoppe ved et hus, når bål i andre folks gader giver bedre odds end at spille Lotto?! Hvorfor sætte tæring efter næring, når man kan få andre til at betale for ens egen forbrugsfest?!
Man kan sådan set godt forstå, hvad det er der driver moral hazard-folkene: Præmierne. Men hvad får iøvrigt oppegående og selvstændigt tænkende mennesker til at støtte adfærd, der kommer til at ende i moral hazard? For nu at blive i den økonomiske psykologi-tænkning, så er én forklaring, at folk, der synes de ved noget, ofte tror, at de ved mere, end de gør. Det giver selvtillid, en overvurdering af egne evner samt en mangel på at kunne erkende egne intellektuelle begrænsninger.
Inkompetence i dobbelt forstand, altså: Man træffer de forkerte valg – og mangler den intellektuelle kapacitet til at kunne forholde sig til sine egne begrænsninger i forbindelse med valgene. Det kommer ikke til at gå godt, og det kan du læse mere om hos Cornell University-forskerne Justin Kruger og David Dunning i denne fine artikel.
{ 4 } Comments
Fantastisk – 1000 tak – nu forstår jeg simpelthen meget bedre hvad der foregår!
Kære Claus,
Moral Hazard som jeg læser det handler om en situation hvor en part handler ‘upassende’ – set fra den anden parts øjne. Det er der tydeligt tale om i denne situation – men på en måde er situationen symmetrisk i den forstand at en tilhænger af Nørrebro urolighederne kan bruge _nøjagtig_ de samme argumenter som dig og nå til den stik modsatte konklusion. Jeg kunne derfor fristes til at påstå at dit indlæg her simpelthen er ‘preaching for the choir’. Dem der er enige med dig kan sige ja ja og så kan alle klappe hinanden på ryggen og blive enige om hvor kloge vi er her og hvor dumme ‘de andre’ er. Og mens det nok er rart og giver en gof fornemmelse, tillader jeg mig at tvivle på om det faktisk løser noget – eller måske ligefrem graver grøften dybere.
… og jeg kunne fristes til – med et glimt i øjet – at påstå at visse onde tunger kunne finde på at så tvivl om hvem det nøjagtigt er der har “Difficulties in Recognizing One’s Own Incompetence Leading to Inflated Self-Assessments”
Jeg tænkte nok, at jeg skulle have bolden tilbage, Michael. Men jeg vil nu alligevel påpege, at det at gøre noget ved andre, som man ikke er parat til, at de må gøre ved en selv, ikke er en lige-gyldig handling. Det er en asocial og umoralsk handling. Også set fra den udførende parts standpunkt.
Post a Comment