Jeg har en fantastisk ide. Jeg har fundet på den selv. Og jeg har en virksomhed i kikkerten, som vil kunne profitere betydeligt på min ide. Sådan er en betydelig del af min hverdag skruet sammen. Jeg lever af det, som Danmark skal blive endnu bedre til at leve af i fremtiden, nemlig at udvikle indsigter, ideer og koncepter, som andre kan se værdien i. Nogle af mine ideer er generiske. Nogle af dem lige til at dele ud af til andre. Men der er altså ideer, som er så gode, at andre virksomheder kan vokse mere end ellers takket være dem. Det gør min og virksomhedernes verden mere værdifuld. Ideer er ikke bare fikse ideer, det er enzymer til øget konkurrencekraft.
Store virksomheder behøver ideer udefra. Af 117 forskellige årsager, ikke mindst at de ofte har svært ved at få nye ideer selv, fordi en veletableret virksomheds vaner, kulturer og indgroede sådan-gør-vi-det-hos-os-mønstre hæmmer udviklingen og anerkendelsen af internt udviklede nye ideer.
Derfor er det helt naturligt – og rigtigt – at Bang & Olufsen efterspørger ideer udefra. Senest i form af en konkurrence til nye måder at profilere et af deres fjernsyn på. Så langt så godt. Konkurrencer kan være sjove at deltage i, de kan være øjeåbnende for alle parter, de kan give suset af forandringens vinde inde i virksomheden selv.
I denne konkurrence er præmien et tv. Eller tre stk tv, hvis man deltager som en gruppe. Ikke en overvældende stor præmie, men det er måske til at leve med, hvis man synes konkurrencen er sjov. Hvad der imidlertid ikke er til at leve med er, at B&O vil have alle rettigheder til alle ideerne uden yderligere betaling. At deltage (også uden at vinde) kræver at man forærer B&O sine rettigheder.
Det er ikke fordi, man ikke kan finde forklaringer på, hvorfor B&O opfører sig sådan. Det er fx juridisk det nemmeste, hvis B&O på et eller andet tidspunkt bevidst eller uforvarende skulle finde på at bruge en af de indsendte ideer. Så er der ikke noget bøvl med at skulle betale for udnyttelsen af rettighederne. Men det er netop i disse tider, med globalisering og fundamentalt forandrede krav til hvad det er, Danmark skal leve af i fremtiden, en stort skridt tilbage for en virksomhed, som lever af at putte immaterielle værdier ind i sine produkter, ikke at anerkende de immaterielle værdiers fundament: At det er rettighederne, som sikrer værdierne. Og kan man ikke få ideerne selv, så betaler man for rettighederne hos dem, der kan.
Det er derfor, vi kører over konfiskerede, falske Rolex-ure med bulldozere. Og det er også derfor, at en virksomhed som B&O, som behøver nye ideer hele tiden, netop ikke burde køre idemagernes rettigheder over med en bulldozer. Men i stedet gå forrest i beskyttelsen af det, som skaber værdierne.
Problemstillingen er kommet her til bloggen via Line Rix.
{ 2 } Comments
Vel talt, Claus.
Det er helt sikkert rigtigt, at de juridiske årsager, du nævner, er stærkt medvirkende til at man vælger denne bulldozer-løsning (god analogi, den bruger vi) – her burde man bare, fra virksomhedens side (og det er ikke kun B&O, der bruger denne model – de er bare yderligere udsat fra flak fra os danske kreative, fordi de har deres ikonstatus), erkende at man ikke både kan blæse og have mel i munden.
Enten må man indforskrive ét designfirma og betale dem for deres arbejde, eller også må man udskrive disse konkurrencer, og så forberede sig på, hvordan man håndterer det faktum, at man altså har tilladt sig at titte indenfor i en hel masse kreative hjerner, uden at have betalt dem derfor.
For at foregribe problemer senere, hvis man “selv får den samme ide” (hvad der jo kan være reelt nok), så kan det f.eks. være nødvendigt for en virksomhed, for at få al denne gratis input, at forpligte sig til – på en eller anden måde – at anerkende den værdi, det er at få inspiration, også selvom man ikke beviseligt har brugt den direkte.
Jj
Spændende blog og spændende tanker om B&O.
Selv mener jeg, at tanken bag konkurrencen er god, ligeledes ideen om at lukke brugerne ind i processen. Det sender et signal om åbenhed og et signal om, at brugerne er medskabere af B&O brandet.
Hvad der undrer mig, er, at man hos B&O ikke har overvejet, hvilke signaler det sender til selvsamme brugere, at de skal betale ved kasse 1, når B&O’s videndelings-camp er overstået(?)
Konkurrencen, som havde til hensigt at brande B&O som involverende, kreativ og innovativ, er endt med at brande B&O som det stik modsatte…
Post a Comment