Skip to content

Den interesserede nyhedsforbruger (2).

Del 2: Der skal lugtes til lunten

Nyhedsmedierne bliver mere og mere fyldt med holdninger og meninger. Ikke alene på lederpladsen og i læserbrevene. Men inde i nyhedsjournalistikken og ofte på forsiden. Når fx Elsebeth Gerner Nielsen tager et tørklæde på, så er det ifølge Politiken

Et symbolsk forsvar for den personlige frihed … At Nasar Khader ikke har forstået, hvad den aktion gik ud på, viser desværre, hvor langt dårligere end Elsebeth Gerner Nielsen han forstår, hvad liberalt frisind er

Men det er slet ikke det, det er foregået, ifølge JyllandsPosten

Hendes partifælle Naser Khader har helt ret i, at hun går islamisternes ærinde. Det er lige noget, de kan bruge i deres idelige provokationer mod det verdslige, demokratiske samfund.

Nyheder er i stigende grad nyheder incl meninger. Journalistik er idag så påvirket af ‘kampagner’, af forudfattede meninger og af allerede indtagede standpunkter, at ingen nyhedsbruger kan gøre sig noget håb om at kunne vide, hvad det er der foregår, uden først at lugte til lunten: Hvem ejer mediet, hvad er dets holdningsmæssige standpunkt, hvad er det overordnede samfundssyn, hvem er mediet lavet til.

Den interesserede nyhedsforbruger er nødt til at bruge sin næse, før han læser, for nyheder har en lugt.

{ 4 } Comments

  1. Orla Schantz | 2007/05/24 at | Permalink

    Jamen, newspapers har altid været viewspapers. Engang skiltede de blot med deres parti, nu har de blot fjernet skiltet.

    Jounalistikkens kæreste myter (den om “tilstræbt objektivitet (det har altid været et sært oxymoron) og den anden om den fjerde statsmagt) huserer stadig.

    Faktisk er viewspapers et fint koncept for den offentlige debat. Jeg tror, det var dramatikeren Arthur Miller, der engang sagde, at en god avis er en nation, der taler med sig selv.

    Ja, vi bliver nødt til at kende “lugten” i bageriet, der laver det daglige brød. Men det skal vi principielt hos alle i al form for kommunikation – og det gør vi da også, så vidt vi kan, om det gælder konen, avisen, politikeren, bossen eller barnet.

    Men det er da godt, at de fleste ikke længere uden ironi kan sige, “Det er sandt, jeg har selv læst det i avisen!”

  2. Claus Buhl | 2007/05/24 at | Permalink

    Ja, der har altid være holdninger i aviserne, det har du ret i Orla. Men i disse år sker der alligevel noget nyt, synes jeg. For holdningerne træder frem i genrer, hvor de ikke tidligere var. Jeg vil mene, at hvis du går tilbage før 2000, så vil du se nyhedsmedierne være mere refererende og mere beskrivende i deres fremlæggelse af ‘det nye’. Og du ville i mange tilfælde have svært ved at se, om artiklen var fra Politiken eller Berlingeren. Hvor nyhedsartiklerne idag er mere kommenterende og vurderende samtidig med fremlæggelsen af ‘det nye’. Hvis du læser udenlandske aviser, fx Financial Times eller New York Times, så er de langt mere beskrivende og nuanceret vurderende end det, der sker i medierne herhjemme.

  3. Orla Schantz | 2007/05/25 at | Permalink

    Det er en god diskussion, du har startet Claus. Fortsæt endelig.

    Når du skriver, hvis du går tilbage før 2000, så vil du se nyhedsmedierne være mere refererende og mere beskrivende i deres fremlæggelse af ‘det nye’.

    Så, hmmmm, tjaaaah. Det er svært at forholde sig til den slags mave-fornemmelser. Det var dengang, vi havde Aktuelt, det gamle Information, ingen gratisaviser med Ritzau-telegrammer og Jørgen Schleimann som redaktør af Jyllands-Posten i en kort periode, etc.

    Var pressen virkelig mere refererende og mere beskrivende dengang?

    OK. Det er en menneskeret at have lov til at have sine konstruktioner i fred.

    Du har ret i dine betragtninger om f.eks. The New York Times. Den er min startside og jeg læser den mange gange hver dag. Men hvad Politiken har gjort her i landet er jo netop at lade de refererende og beskrivende nyheder løbe i et bånd øverst på siderne og så køre de “holdningsprægede” artikler nedenunder.

    Min pointe er: Det er en positiv og kreativ udvikling, at vi får flere og flere viewspapers. Det engelske Independent er et fremragende eksempel. I en postmoderne og postpolitisk verden gælder det om at tilkæmpe sig retten til at definere “sandheden”. Det er da fedt. (Skrevet på en blog).

    Såkaldt “faktuelle” nyheder kan da fås på så mange andre platforme. Det har (de fleste) papiraviser erkendt.

    Kære Claus (from one news-junkie to the next :-) ) jeg tror, du er på et retro-trip tilbage til det gamle paradigme. Newspapers are (well) old news.

  4. Claus Buhl | 2007/05/25 at | Permalink

    Ja, der er nok lidt retro over denne serie af posts. Jeg indrømmer gerne, at jeg er news-junkie. Og at jeg også selv er ambivalent over for det som sker i dansk presse i dette årtusinde. Men derudover handler projektet her også om at pille lidt i det fænomen, at flere og flere samfundsinteresserede og nyheds-glade brugere holder op med at læse aviser og se tv-nyheder. Og at det måske har noget at gøre med, at journalistik er ved at blive til noget andet end journalistik. Fx meninger, holdninger, spin, personlige standpunkter, snak, etc. Og at det nok kræver dannelsen af en ny slags nyhedsforbruger, som er hende vi er ved at folde ud i disse dage.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *