Hør engang hans cv. Født af en enlig mor, som ikke ville vide af ham. Hun bortadopterer ham til et par, som giver sig ud for at være nogle andre, end de er. De hævdede at være veluddannede og velhavende, for sådan ønskede moren, at Steve skulle vokse op. Men de var uuddannede og fattige.
Steve finder sig ikke naturligt til rette i skolen og bliver en college drop-out. Skolen har ellers kostet alt, hvad adoptivforældrene har kunnet spare op. Men det holdt kun seks måneder, og Steve dropper ud. Han har ingen ideer om, hvad han skal med sit liv. Og opholdet på det dyre college har ikke givet ham nogle. Han har ikke noget fast sted at bo, lever af panten fra cola-dåser og får ét rigtigt måltid om ugen henne hos Hari Krishna-tilhængerne.
Det eneste fag i collegetiden, som Steve syntes var interessant, var kalligrafi. Kalligrafi, at male bogstaver med en pensel?! Det næste bliver vel, at han rejser til Indien, tager LSD, kronrager sig og vender tilbage til USA i en stor orange kjortel?
Ja.
Steve bliver fyret i en alder af 30 fra den virksomhed, han selv har været med til at grundlægge. Fyringen er voldsom og foregår i fuld offentlighed. Den giver Steve et ‘hold jer langt væk fra denne mand’ ry i branchen. Han kan ikke få arbejde andre steder, men må starte igen på egen hånd.
Han får kræft. I første omgang regner lægerne med, at den er uhelbredelig og sender ham hjem fra hospitalet med beskeden om at dø hjemme. Han overlever dog takket være en operation, som hans kone insisterer på, at han får. Men eftervirkningerne af kræften har skadet Steves lever. Han skal derfor have en levertransplantation og skal nu gå og vente på, at der er en ung mand, der dør i et trafikuheld, så han kan få hans lever.
Godt det ikke er mig, siger jeg. Men Steve klør på. Hvorfor?
På grund af noget, som skete i timerne i kalligrafi. I en tale til årets collegestudenter på Stanford universitetet i Californien fortæller Steve Jobs, grundlæggeren og den nuværende leder af Apple, om sit epiphany-øjeblik i kalligrafi-timerne. Du kan finde talen lidt længere nede her på siden, og det er 15 minutter i godt selskab.
Det var ikke de akademiske fag, som tændte Steve Jobs i skolen, men et praktisk tegnekursus i kalligrafi. Her går det op for ham, at viden, kunnen og historie kan have andre former end linier i lærebøger. “At beskæftige sig med at tegne bogstaver indeholdt alt fra historie til skønhed på en måde, som de akademiske fag ikke kunne”, fortæller Steve Jobs. “Kalligrafi havde absolut ingen praktisk relevans for mig. Jeg var bare vildt fascineret af det. Og da jeg var droppet ud af college, havde jeg muligheden for kun at beskæftige mig med det, som jeg fandt fascinerende”.
Ny teknologi er også fascinerende. Steve Jobs begynder at bygge computere sammen med den jævnaldrende kammerat Steve Wozniak hjemme i adoptivforældrenes garage. De bygger dem op fra bunden. Og de gør meget ud af det æstetiske, inklusiv muligheden for at vælge forskellige skrifttyper. Glæden ved typografi har Steve Jobs taget med sig. Og nu er der en praktisk relevans for det mærkelige college-fag.
At computere kunne udtrykke sig smukt på skærm og på print var nyt dengang i 1970‘erne. For Steve Jobs var det naturligt at koble mellem kalligrafiinteressen og design af computere. Selvfølgelig skulle skærmen være hvid med sorte, velafskårede bogstaver. For alle andre var det selvfølgeligt, at computere havde mørk skærm og grimme, grønne prikbogstaver. Computere blev modelleret ud fra regnemaskinernes æstetik. Det var det selvfølgelige, dét alle tog for givet. Men de to gange Steve skaber deres computere med æstetiske kriterier med i processen. “Hvis jeg ikke var droppet ud af de kedelige fag og droppet ind i kalligrafi-klassen, så havde Mac’en aldrig fået de mange smukke skrifttyper”, fortæller Steve Jobs. “Og da Windows sidenhen kopierer Mac’en, så er det sandsynligt, at ingen pc’er ville have haft de mange smukke skrifter, som alle har idag”.
Kalligrafi-kurset bliver et vendepunkt for Steve Jobs. Og står for ham som et eksempel på, at man aldrig ved, hvad det er, som kommer til at betyde noget for en. Eller hvad der kommer til at betyde noget for resten af verden. At droppe ud af skolen og droppe ind i et kalligrafi-kursus var i bogstaveligste forstand skæbnesvangert for Steve Jobs. I situationen var det naturligvis et taber-træk at gå ud af skolen, leve af at samle cola-dåser og sidde med en pensel og male bogstaver. Men det gav næring til et liv og en virksomhed, som har ændret verden.
Da Steve Jobs fylder 30, bliver han fyret fra Apple. Det firma, han selv havde grundlagt. Der er forskellige versioner af fyringen, afhængig af, hvem der fortæller om deres side i slagsmålet. Men fælles for dem er, at det, Steve Jobs gerne ville med Apple, ikke deltes af den øvrige direktion og bestyrelse. “Det smadrede mig fuldstændig, og jeg overvejede at forlade alt, hvad der havde med computere at gøre. Jeg tog hen til mine gamle mentorer og undskyldte min fiasko. Jeg havde mistet den stafet, som de i sin tid havde rakt videre til mig. Jeg var helt nede. Og det i fuld offentlighed.”
Steve Jobs havde mistet meget. Men ikke passionen for at arbejde med computere og æstetik. “Jeg var blevet afvist, jeg var smadret, men jeg elskede det stadig. Så jeg besluttede at begynde på en frisk. Jeg så det ikke lige på det tidspunkt. Men at blive fyret fra Apple var det bedste, der kunne ske for mig. Byrden af at være midt i en succes var nu erstattet af letheden ved at blive en nybegynder igen. Jeg kunne nu være fri for at være sikker på så mange ting. Det blev begyndelsen på den mest kreative periode i mit liv.”
Steve Jobs grundlægger herefter to nye virksomheder. Next, en computervirksomhed, som er en fortsættelse af Steve Jobs‘ visioner for Apple, og Pixar, et tegnefilmsstudie baseret på computeranimationer. Next bliver sidenhen opkøbt af Apple, Steve Jobs bliver genansat som direktør, og Pixar bliver verdens største animationsstudie og sidenhen opkøbt af Disney. Den handel gjorde med ét slag Steve Jobs til USAs 10. rigeste. Nå ja, og så har Steve Jobs og Apple også nået at revolutionere musikindustrien med iTunes og iPod’en og er igang med at gentage det kreative nybrud inden for telefoni, nyheder, tv, film og bøger. På de 10 år, Steve Jobs senest stod i spidsen for Apple, er virksomheden gået fra at være tre uger fra en konkurs til at have den største børsværdi i verden. Det er ikke uden grund, at Steve Jobs blev kåret til årtiets leder af magasinet Fortune.
Man kan ikke sige, at Steve Jobs’ liv har været kedeligt. Men heller ikke, at det har været en dans på roser. Steve Jobs blev hverken født til det, han er, eller fik lov til at holde fast i det gennem hele livet.
“Livet slår dig indimellem i hovedet med en ordentlig kølle”, siger Steve Jobs. “Og den eneste måde at komme tilbage på og skabe fantastiske ting er, hvis du elsker, det du gør. Du skal elske det, du er i. Det gælder i kærlighed og det gælder også dit arbejde. Den sande tilfredsstillelse ved at arbejde ligger i at lave fantastisk arbejde. Og det kan man kun komme til, hvis man elsker det, man laver. Hvis du ikke har fundet det, du elsker at lave, så giv ikke op. Giv aldrig op”.
